
MIDDELFART FRISKOLE 0.-9. KLASSE // VI GIVER IKKE KARAKTER - VI SKABER KARAKTER // MIDDELFART FRISKOLE 0.-9. KLASSE
”Massiv forskning fra både Danmark og udlandet understøtter, at karakterer, der fylder meget i den daglige undervisning, tager tid og opmærksomhed væk fra selve læringen.«
Jens Dolin, professor emeritus Institut for Naturfagenes Didaktik.
Evalueringskultur på Middelfart Friskole – vi giver ikke karakterer, vi skaber karakterer
Overordnet set mener vi, at læring er en aktiv proces. Vi har en læringskultur, hvor elevernes nysgerrighed og lyst til læring næres, så eleverne gennem en forståelse af egne kompetencer udvikler ansvar for egen læring. Vi tager eleven alvorligt, og tør tage elevens perspektiv og inddrage det. Derfor målretter vi vores feedback mod, at eleven kan måle sin udvikling med sig selv. Vi giver løbende mundtlig og skriftlig feedback i hverdagen, samt skriftlige udtalelser efter 2., 5. og 9. klasse. Vores feedback til eleven er primært formativ og dermed målrettet til, at eleven kan bruge den fremadrettet til at udvikle sine kompetencer bedst muligt.
Vi har en forventning om et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem skole og hjem, hvorfor der er årlige samtaler på alle klassetrin og kontakt efter behov. Det er vigtigt for os, at I forældre føler jer helt trygge i vores samarbejde om jeres børns progression både i deres personlige, sociale og faglige udvikling.
Som forældre til et barn på en prøvefri skole undværer man således et tal på ens barns læringsstatus. Man kan tvivle på om ens barn ”lærer nok” eller om ”mit barn er på niveau” og herved blive usikker. Her er det meget vigtigt at tage kontakt til læreren, så usikkerheden ikke vokser.
Det er vigtigt at understrege, at barnet følger sin egen læringskurve, og at vores opgave altid er at udfordre eleverne, ud fra hvor de netop er. Vores samarbejdes fornemmeste opgave er at skabe de rette betingelser, så barnet når så langt som muligt personligt, socialt og fagligt.
Det er lærernes ansvar at have det faglige overblik og evaluere elevens progression og trivsel, samt at informere jer forældre.
Skolehjemsamtaler på Middelfart Friskole
De årlige skolehjemsamtaler skal ses i sammenhæng med dels den daglige evaluering med og af eleven, dels i sammenhæng med de skriftlige udtalelser, som skrives til eleven i 2., 5. og 9. klasse. Vi har fokus på, at få alle elever til at lykkes, herunder fokus på elevernes potentialer og ressourcer. Eleven følger sin egen læringskurve, og fokus vil derfor være på elevens egen progression og udvikling, og er dermed ikke en sammenligning med andre elever eller med et bestemt niveau.
Formålet med skolehjemsamtalerne er, at både elev, forældre og lærere arbejder i samme retning omkring elevens udvikling. Her kan formuleres bestemte fokuspunkter eller laves aftaler.
Skolehjemsamtalerne er, som de skriftlige udtalelser, bygget op om følgende overskrifter:
Personlige og sociale kompetencer:
• Elevens personlige og sociale træk. Om eleven for eksempel er en god kammerat, har opmærksomhed på yngre elever, har humor, er inkluderende, er modig.
Arbejdsindsats og engagement:
• Elevens arbejdsindsats og engagement. Her kigges for eksempel på samarbejdsevne, engagement, fokus, selvstændighed, rummelighed, undervisningsparathed, hvor pligtopfyldende eleven er, ansvarlighed, modtagelig overfor udfordringer, eller om eleven kan smitte andre med sin begejstring.
Faglige kompetencer:
• En beskrivelse af elevens faglige kompetencer og faglige udvikling i de enkelte fag, herunder de forskellige områder i hvert fag. Baggrunden findes i undervisningsministeriets Fælles mål for de enkelte fag, friskolens egne fagbeskrivelser samt i skolens værdigrundlag, hvor boglige, praktiske og musiske fag vægtes ligeligt som en helhed og derfor indgår i alle fag.
Efter 2. klasse gælder dette for dansk, matematik og de praktisk/musiske fag (musik, krop, indskolingstimer, emneuger).
Efter 5. klasse gælder dette for dansk, matematik, engelsk, tysk, nat/tek, projekt og de praktisk/musiske fag (valgfag, mellemtrinstimer, emneuger).
Efter 9. klasse gælder dette for dansk, matematik, engelsk, tysk, naturfag og de praktisk/musiske fag (emneuger, overbygningstimer, valgfag).
Skolehjemsamtalen varer typisk 20 minutter. Eleven deltager i samtalen fra 2. klasse. Det er klasselæreren/dansk- og matematiklæreren, som står for samtalen. Inden selve skolehjemsamtalen har klasselæreren haft en elevsamtale med eleven, eller på anden måde forberedt eleven på skolehjemsamtalen.
Daglig/løbende evaluering
Lærerne evaluerer dagligt eleverne med fokus på det personlige, det sociale og det faglige. Her er dialogen helt central for os. Igennem dialogen afstemmes med eleverne i forhold til at afgøre, hvor de er lige nu, samt hvilke opgaver og krav, vi stiller til dem – her er det således den formative evaluering, vi anvender.
I lærernes årsplaner er der en særlig kolonne til beskrivelse af netop de evalueringsformer, lærerne ønsker at anvende efter et givent forløb. Denne kolonne er netop til for at have et stærkt, bevidst fokus på evaluering og evalueringsformer.
Evaluering af emneuger/dage
Elevernes udbytte af anderledes uger (herunder lejrskole), evalueres blandt andet gennem elevtilbagemeldinger, dels gennem lærernes dialog med eleverne og lærernes observationer. De samlede evalueringer fra klasserne drøftes på lærermøder.
6.-9. klasse har projektuge to gange om året. Disse projekter evalueres ud fra opsatte parametre omhandlende samarbejde, indholdet af deres opgave, samt elevernes projektfremlæggelse. Eleverne får skriftligt feedback i form af en projektudtalelse. Denne gennemgås mundtlig med eleverne. Projektudtalelsen indeholder anvisninger om de mål, eleverne hver især skal arbejde med under næste projekt.
Evaluering af lærernes arbejde
Evalueringen af lærernes arbejde foretages af skolens ledelse. Evalueringen foretages dels igennem en formel, årlig MUS-samtale, dels igennem løbende samtaler og sparring.
Skolens evaluering af den samlede undervisning
Skolens samlede evaluering foretages af skolens ledelse med inddragelse af den tilsynsførende, skolens bestyrelse og de ansatte. Her vurderes, om skolen helt overordnet lever op til ”stå mål med-kravet”, hvilket vil sige, om skolen kan vurderes til at stå mål med folkeskolen, og herunder om skolen lever op til de vejledende læseplaner for fagene. Herunder ligger også en vurdering af elevernes udbytte af undervisningen med henblik på at tilrettelægge undervisningen, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. Dette for at eleven så vidt muligt tilegner sig de kundskaber og færdigheder, der skal til for at nå de fastsatte mål.