”Massiv forskning fra både Danmark og udlandet understøtter, at karakterer, der fylder meget i den daglige undervisning, tager tid og opmærksomhed væk fra selve læringen,« Jens Dolin, professor emeritus Institut for Naturfagenes Didaktik.
 

Evalueringskultur på Middelfart Friskole – vi giver ikke karakterer, vi skaber karakterer
Overordnet set mener vi, at læring er en aktiv proces. Vi har en læringskultur, hvor elevernes nysgerrighed og lyst til læring næres, så eleverne gennem en forståelse af egne kompetencer udvikler ansvar for egen læring. Vi tager eleven alvorligt, og tør tage elevens perspektiv og inddrage det. Derfor målretter vi vores feedback mod, at eleven kan måle sin udvikling med sig selv. Vi giver løbende mundtlig og skriftlig feedback i hverdagen, samt udtalelser efter 2., 5. og 9. klasse. Vores feedback til eleven er primært formativ og dermed målrettet til, at eleven kan bruge den fremadrettet til at udvikle sine kompetencer bedst muligt.
Vi har en forventning om et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem skole og hjem, hvorfor der er årlige samtaler på alle klassetrin og kontakt efter behov. Det er vigtigt for os, at I forældre føler jer helt trygge i vores samarbejde om jeres børns progression både i deres personlige, sociale og faglige udvikling. 
Som forældre til et barn på en prøvefri skole undværer man således et tal på ens barns læringsstatus.  Man kan tvivle på om ens barn ”lærer nok” eller om ”mit barn på niveau” og herved blive usikker. Her er det meget vigtigt, at tage kontakt til læreren, så usikkerheden ikke vokser. 
Det er vigtigt at understrege, at barnet følger sin egen læringskurve og at vores opgave altid er at udfordre eleverne tilpas.  Vores samarbejdes fornemmeste opgave er at skabe de rette betingelser, så barnet når så langt som muligt personligt, socialt og fagligt.
Det er lærernes ansvar at have det faglige overblik og evaluere elevens progression og trivsel, samt at informere jer forældre. 


Skolehjem-samtaler på Middelfart Friskole
De årlige skolehjem samtalerne skal ses i en sammenhæng med dels den daglige evaluering med og af eleven, dels i sammenhæng med de skriftlige udtalelser, som skrives til eleven i 2. 5. og 9. klasse. Vi har fokus at få alle elever til at lykkes, herunder fokus på elevernes potentialer og ressourcer. Eleven følger sin egen læringskurve og fokus vil derfor være på elevens egen progression i sin udvikling, og dermed ikke en sammenligning med andre elever eller et niveau.
Formålet med skolehjem samtalerne er, at både elev, forældre og lærere arbejder i samme retning omkring elevens udvikling. Her kan formuleres bestemte fokuspunkter eller laves aftaler.
Skolehjem-samtalerne er som udtalelserne, bygget op om følgende overskrifter:
Personlige og sociale kompetencer:
•    Elevens personlige og sociale træk. F.eks. en god kammerat, opmærksomhed på yngre elever, humor, inkluderende, modig.
Arbejdsindsats og engagement:
•    Elevens arbejdsindsats og engagement. F.eks. Samarbejde, engagement, fokuseret, selvstændig, rummelig, undervisningsparat, pligtopfyldende, ansvarlig, modtage udfordringer, kreative løsninger, nytænkende, smitte andre med begejstring
Faglige kompetencer:
•    En beskrivelse af elevens faglige kompetencer og faglige udvikling i de enkelte fag, herunder de forskellige områder i hvert fag. Baggrunden findes i undervisningsministeriets Fælles mål for de enkelte fag, egne fagbeskrivelser samt i skolens værdigrundlag, hvor boglige, praktiske og musiske fag vægtes ligeligt som en enhed og derfor indgår i alle fag. 
Efter 2.klasse gælder det dansk, matematik og eleven praktisk/musisk (musik, krop, indskolingstimer, emneuger). 
Efter 5.klasse gælder dansk, matematik, engelsk, tysk, nat/tek, projekt og eleven praktisk/musisk (valgfag, mellemtrinstimer, emneuger). 
Efter 9.klasse gælder det dansk, matematik, engelsk, tysk, naturfag og praktisk/musisk (emneuger, overbygningstimer, valgfag)

Samtalen varer 20 minutter. Eleven deltager i samtalen fra 2. klasse. Det er klasselærer/dansk- og matematiklærer som står for samtalen. Forinden selve skole/hjem samtalen, har klasselæreren haft en elevsamtale med eleven.
 


Daglig/løbende evaluering. 
Lærerne evaluerer dagligt eleverne med fokus på det personlige, det sociale og det faglige. Her er dialogen helt central for os. Igennem dialogen afstemmes med eleverne i forhold til at afgøre, hvor de er lige nu, samt hvilke opgaver og krav vi stiller til dem – her er det således den formative evaluering, vi anvender. 
I lærernes årsplaner er der en særlig kolonne til beskrivelse af netop de evalueringsformer, lærerne ønsker at anvende efter et givent forløb. Denne kolonne er netop til for at have et stærkt, bevist fokus på evaluering og evalueringsformer.


Evaluering af emneuger/dage
Elevernes udbytte af anderledes uger(her under lejrskole), evalueres bl.a. i form af elevtilbagemeldinger, dels af lærernes dialog med eleverne samt lærernes observationer. De samlede evalueringer fra klasserne drøftes på lærermøder. 
6.-9. klasse har projektuge to gange om året. Disse projekter evalueres ud fra opsatte parametre omhandlende samarbejde, indholdet af deres opgave samt deres fremlæggelse af projektet. Elevernes får en skriftligt feedback; projektudtalelse. Denne gennemgås mundtlig med eleverne. Projektudtalelsen indeholder anvisninger på de mål, eleverne hver især skal arbejde med under næste projekt. 


Evaluering af lærernes arbejde
Evalueringen af lærernes arbejde foretages af skolens ledelse. Evalueringen foretages dels igennem en formel, årlig, MUS-samtale, dels igennem løbende samtaler og sparring. 

Skolens samlede evaluering

Skolens samlede evaluering foretages af skolens ledelse med inddragelse af den tilsynsførende, skolens bestyrelse og de ansatte.  Her vurderes om skolen helt overordnet lever op til ”stå mål med-kravet”. Dvs. om skolen kan vurderes til at stå mål med folkeskolens formål, og herunder om skolen lever op til de vejledende læseplaner for fagene, samt en vurdering af, om elevernes udbytte af undervisningen med henblik på, at tilrettelægge undervisningen, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger med det formål, at eleven så vidt muligt tilegner sig de kundskaber og færdigheder, der følger de fastsatte mål.